Deltagarna i Bluebeam Extreme Conference Europe får praktisk utbildning i Revu 2018

In Presserum by Ratika Sadana

Europas største årlige forsamling af Bluebeam-brugere får eksklusiv mulighed for at få adgang til undervisning i og produktgennemgange af Revu 2018

 

London, Storbritannien (29. marts 2018) Fagfolk fra branchen og førende skikkelser fra de største arkitekt-, ingeniør- og byggevirksomheder samles i London d. 18.-19. april 2018 til den europæiske Bluebeam Extreme Conference. Bluebeam, Inc., der er den førende udvikler af PDF-baserede projekteffektivitets- og samarbejdsløsninger til design- og byggebranchen, er vært for denne årlige begivenhed, som varer to dage. Her får Bluebeam-brugere som de første mulighed for at lære om Bluebeam Revu 2018 fra Bluebeam-eksperter. Derudover kan de finde ud af, hvordan virksomheder bruger Bluebeams løsninger, høre førende skikkelser tale om tendenser i branchen og skabe kontakt til ligesindede fagfolk.

 

Dette års program omfatter mere end 30 foredrag, undervisningssessioner, kundepaneler og casestudier, herunder fire rundbordsdiskussioner og fire præsentationer, der leveres af eksperter fra branchen, som deler ud af deres praktiske erfaring og innovative idéer. Med adgangskort til både én og to dage kan deltagere fra design- og byggevirksomheder fra hele Europa forvente at flytte grænserne for projektkommunikation- og samarbejde.

 

Bluebeams administrerende direktør, Jon Elliot, og tekniske direktør, Don Jacob, vil sammen stå for hovedtalen på konferencen. De vil give et detaljeret indblik i de spændende softwareopdateringer, der er designet til at forbedre kundeoplevelsen.

 

Indslag ved Extreme Conference i 2018:

 

  • Præsentationer anført af kunderne Hilson Moran og Forcia, der viser, hvordan de med succes har implementeret Bluebeams løsninger på tværs af deres virksomheder, hvilket har ført til øget effektivitet og omkostningsbesparelser.
  • Et foredrag med Fred Mills fra B1M’s byggevideokanal om behovet for mere “videns-lighed” i forbindelse med udviklingen af digitalt byggeri såvel som generel digitalisering af branchen.
  • Et panel om branchestandarder med repræsentanter fra NCC og Skanska, som vil fortælle om, hvordan de fem største entreprenørfirmaer i Sverige har samarbejdet om at etablere en ny standard for projektgranskning, der sparer både tid og penge.
  • Mere end 30 undervisningssessioner, som omfatter foredrag, praktisk undervisning og rundbordsdiskussioner om, hvordan Revu kan bruges bedre til at øge projekteffektivitet og samarbejde.
  • En netværksreception, hvor brancheeksperter og Blubeam-brugere kan møde hinanden og skabe kontakt til deres fagfæller.

 

Hvad: 2018 Bluebeam Extreme Conference Europe

Hvornår: D. 18.-19. april 2018

Hvor: etc. venues St. Paul’s, London, Storbritannien

Tilmelding: http://bluebeamextreme.com/europe/

 

Om Bluebeam

Mere end 1 million mennesker i mere end 130 lande anvender Bluebeams smarte, intuitive annotations- og samarbejdsløsninger, der fremmer den måde, hvorpå fagfolk arbejder, administrerer og samarbejder om projekter digitalt. Bluebeam, der blev grundlagt i Pasadena i Californien, har udviklet sig til at omfatte flere kontorer i USA, Danmark, Canada, Storbritannien og Sverige. Bluebeam er en del af Nemetschek-gruppen.

 

Medlemmer af pressen, der er interesserede i at deltage, kan kontakte Ratika Sadana på rsadana@bluebeam.com for at få adgangskort og yderligere oplysninger om konferencen.