Bluebeam Revu 2017 maksimerer arbejdsgangseffektiviteten i hele projektforløbet

In Presserum by Ratika Sadana

Bluebeams løsninger er med til at effektivisere designere og bygningsingeniørers arbejdsgange inden for digitaliseret projektadministration og -samarbejde.

Pasadena, Californien, 7. marts 2017

Bluebeam, den førende udvikler af innovative digitale løsninger til projektadministration i design- og byggeindustrien, annoncerer lanceringen af Revu 2017, der indeholder nye og forbedrede værktøjer til automatisering og effektivisering af hele projektforløbet.


Bluebeam Revu er en komplet digital samarbejdsløsning, der anvendes af designere og bygningsingeniører i hele verden. Siden 2002 har Bluebeam udviklet intelligente og enkle løsninger til pc'er, mobile enheder og cloud-tjenester til papirløse arbejdsgange, der i stedet anvender pdf-dokumenter til at dele metadata, links, bogmærker, billeder, vedhæftninger og 3D-data. Ved hjælp af et open source-format sikrer Revu et fælles datamiljø, der giver arkitekter, ingeniører, beregnere, entreprenører og bygherrer mulighed for at vedligeholde dataintegriteten, forbedre kommunikationen i løbet af projektarbejdet og forenkle arbejdsprocesserne i hele projektforløbet.


Revu 2017 byder på splinternye funktioner og forbedringer, der er udviklet på baggrund af kundeønsker og markedsresearch, og som giver en masse fordele til en lang række arbejdsområder i design- og byggeindustrien.

  • Nye værktøjer til opstartsfasen giver beregnere mulighed for hurtigt og præcist at oprette tilbud i høj kvalitet og pdf-format.
  • De avancerede værktøjer til batchbearbejdning giver arkitekter og bygningsingeniører mulighed for at tilføje digitale signaturer og professionelle stempler på en hel samling filer uden at skulle åbne, signere og gemme hvert dokument.
  • Den nye automatiske formularoprettelse øger effektiviteten med en lang række arbejdsopgaver, herunder informationsanmodninger, dokumenter til forelæggelse, kontrakter og tilladelser.
  • Med de forenklede opmålings- og tæller værktøjer kan bygningsingeniører eliminere gentagelsesarbejde, udnytte data i opstartsfasen og problemfrit håndtere projektdokumenter.
  • De forbedrede funktionerne for 3D-navigation, giver samarbejdspartnerne en overskuelig illustration af et ellers komplekst koncept, og integrationen af 360°-videoer i projektplanen giver teamet mulighed for hurtigt at vurdere og dokumentere forløbet på byggepladsen.

"Hver gang, vi lancerer en ny version af Revu, er vores mål at levere en endnu mere integreret og effektiv totalløsning, samt at hjælpe kunderne med at optimere deres arbejdsgange," forklarer Don Jacob, CTO og midlertidig CEO for Bluebeam. "Revu 2017 opfylder disse behov i form af en ny pakke med opstarts- og automatiseringsværktøjer, der eliminerer gentagelsesarbejde og tidskrævende opgaver, samtidig med at det optimerer samarbejdet og effektiviteten i arbejdsgangene. Resultatet er et konkurrencemæssigt forspring for de tekniske eksperter, som nu kan udarbejde tilbud og levere projektelementer i højere kvalitet."


Bluebeam Revu 2017 Standard, CAD og eXtreme-udgaverne kan købes på Bluebeam.dk og hos vores globale forhandlere.


Om Bluebeam, Inc.

Bluebeam sætter nye standarder for innovation med sine intelligente og enkle annotations- og samarbejdsløsninger til designere og bygningsingeniører i hele verden. Siden 2002 har Bluebeam, Inc. udviklet løsninger til pc'er, mobile enheder og cloud-tjenester til papirløse arbejdsgange, der anvender pdf-dokumenter for at sikre et fælles datamiljø, forbedre kommunikationen i løbet af projektarbejdet og forenkle arbejdsprocesserne i hele projektforløbet. Bluebeams løsninger anvendes af over en million tilfredse kunder i over 100 lande, og disse løsninger er med til at effektivisere eksperternes arbejdsgange inden for digitaliseret projektadministration og -samarbejde. Bluebeam blev grundlagt i Pasadena, Californien, og har i dag desuden afdelinger i Illinois, New Hampshire, Canada, England, Skotland, Danmark og Sverige. Bluebeam er en del af Nemetschek-koncernen. Download og prøv Bluebeam Revu i 30 dage på vores hjemmeside.