Bluebeam udvider det globale sortiment og styrker samarbejdsfunktioner

In Presserum by Ratika Sadana

Bluebeam præsenterer en koreansk version af softwareflagskibet Revu, tilføjer tyske og svenske versioner af Revu Mac og lancerer opdateret Revu 2016.5


Pasadena, Californien, USA (den 23. august 2016)

Bluebeam®, Inc., præsenterer som førende udvikler af PDF-baserede løsninger til annotation og samarbejde til arkitektur-, ingeniør- og byggefirmaer (AEC) samt olie- og gasselskaber en udvidelse af det globale sortiment. Efter en ny aftale med den koreanske softwareforhandler og tjenesteudbyder Linetek Systems lanceres Windows-versionen af Bluebeam Revu® på det koreanske marked som et lokalt sprogprodukt, og desktopversionen af Bluebeams flagskib Revu bliver dermed tilgængelig på 13 sprog verden over. Med udgivelsen af Revu Mac 1.5 findes Bluebeam Revu Mac, som blev lanceret på engelsk tidligere i år, nu også i svenske og tyske sprogversioner.

"Arbejde på tværs af platforme, tidszoner og endda internationale grænser har potentialet til at skabe gennemgribende forandringer," siger Bluebeams administrerende direktør, Richard Lee. "Vi er glade for, at Bluebeam Revu, Revu Mac og Studio Prime fortsætter med at vokse, ligesom vores globale community af brugere vokser. Ved at kombinere standardiserede brancheformater med avancerede samarbejdsværktøjer kan fagfolk rundt om i verden arbejde mere effektivt, kommunikere hurtigere og forbedre den samlede kvalitet af deres ydelser."

De nylige lanceringer af Revu 2016.5, Revu Mac 1.5 og Studio Prime™ styrker produktiviteten og samarbejdet mellem fagfolk, der arbejder i de mest dokumenttunge brancher over hele verden. Nye funktioner i Revu 2016.5:

  • Kompatibilitet med Revit 2017 og Navisworks 2017 forenkler arbejdsgangene i arkitektbranchen
  • Revit-egenskaber til Tags-funktionalitet sparer timevis af intensivt arbejde med enkel, automatisk mærkning af ark til sæt.

Udover versioner på tysk og svensk omfatter forbedringerne i den nylancerede Revu Mac 1.5:

  • Automatiske sidehoveder og sidefødder, der udnytter dokumenters metadata til automatisk indsættelse af centrale oplysninger på flere sider i et enkelt dokument.
  • Capture, som giver mulighed for indlejring af billeder og videoer i en annotation og mulighed for at klikke gennem dem i en pop-up-fremviser.

De seneste udvidelser af Studio Prime, abonnementsmuligheden i Bluebeam Studio-platformen, som tilbyder yderligere administrative funktioner og Studio API, omfatter:

  • Overvågede mapper til automatisering af kildefiler til PDF-konvertering og dokumenthåndtering for et stort antal slutbrugere.

Revu 2016.5, Revu Mac 1.5 og Studio Prime er nu tilgængelige på bluebeam.dk og gennem vores verdensomspændende netværk af forhandlere.

Efter succesen med den nylige Bluebeam eXtreme Conference i San Diego, Californien, er eXtreme Conference nu på vej videre til Europa med én-dags-konferencer i Stockholm, Sverige den 26. september, og London, England den 29. september. eXtreme Conference er en brugerfokuseret og kundeorienteret event med Revu-undervisning, branchepaneler, casepræsentationer, gæsteforelæsere og muligheder for networking. Tilmelding til events i Stockholm og London er nu åben.


Om Bluebeam, Inc.

Bluebeams innovative desktop-, mobil- og skyløsninger skubber til grænserne for digitalt samarbejde for at gøre fagfolk, der arbejder med flest dokumenter i industrierne, i stand til at blive bedre til, hvad de gør. Bluebeams prisvindende PDF-løsninger bruges af verdens ledende arkitekt-, ingeniør- og byggefirmaer, olie- og gasselskaber, producenter, statsinstitutioner og kommuner for at reducere papirforbruget med mere end 85 % og for at øge produktiviteten med over 60 %. Bluebeams kundeserviceteam og globale forhandlernetværk har løst kundeudfordringer i over 100 lande i mere end et årti.

Gå ind på www.bluebeam.dk for at få flere oplysninger om, hvorfor Bluebeam er i færd med at ændre status quo og sætte en ny standard. Bluebeam, Inc. er en del af Nemetschek-gruppen.